Vestbadet: Skønt udendørs badeland i Jylland

Uanset om du er lokal eller turist i Jylland er Vestbadet med de mange udendørs pools og sjove aktiviteter stedet til timevis af sjov for både store og små vandhunde – og til en entrepris alle kan være med på.

Det udendørs badeland er for hele familien – glæd dig til:

  • Fuld fart på vandrutsjebanen
  • En af Danmarks længste vandforhindringsbaner (helt ny bane – klar fra uge 28)
  • Udspring fra vipper
  • Varmtvandsbassin for de mindste (og dem der lige skal have varmen)
  • Svømning i 50-meter bassin, beachvolley og kajak

I kiosken kan man købe is og snacks, og man er også velkommen til at medbringe sin egen mad, når man besøger vandlandet i hjertet af Jylland.

Sommeraktiviteter

I skolernes sommerferie er der sjove aktiviteter hver dag mellem kl. 13.00 - 15.15 bl.a. yoga for børn, skatte(vand)jagt, teambuilding i børne- og vandhøjde, vandkamp og børne-saunagus. Du kan se det fulde program her.

Alle aktiviteterne er GRATIS, når først entrébilletten er købt. Læs mere om hver aktivitet her.