På udkig efter et lokale?

Vores hyggelige café i Viborgs gamle kulturinstitution er en integreret del af Vestbadet og dermed placeret blot 1 km fra rådhuset.

Den er velegnet til alle former for fest, hvad enten du inviterer til 40-års fødselsdag, barnedåb, konfirmation eller børnefødselsdag. Rammerne er også perfekte til forenings- og virksomhedsarrangementer.

Der er borde, stole og service til 40-45 personer, men caféen er indrettet, så I også sagtens blot kan være fx 20 personer, uden at den dermed virker for stor. Der er fast bar, køleskab, industriovn, to kogeplader og to toiletter, og I vælger selv om I medbringer og forbereder maden i køkkenet, eller om I får maden leveret. Umiddelbart udenfor caféen finder I en stor, hævet terrasse med borde og stole, som er til fri afbenyttelse ved caféleje. Her har I også mulighed for at opsætte egen pavillon og fx terrassevarmere.

Priser for caféleje inkl. forbrug

Mandag til Torsdag

1200,- kr. pr. dag

Fredag til Søndag

1700,- kr. pr. dag

Lejer du caféen i hverdage sammen med saunagus, er prisen på cafélejen kr. 1000,-

Det er muligt at vælge slutrengøring til kr. 300,- på hverdage og kr. 500,- i weekenden.

Tillæg på kr. 400,- pr. dag såfremt man har brug for caféen dagen før/dagen efter leje (i saunagus-sæsonen skal caféen være rengjort senest søndag kl. 09.30). 

Har du brug for hjælp til din fest fx med servering og afrydning, har vi mulighed for at finde ungarbejdere til dette.