På udkig efter et lokale?

Vores hyggelige café i Viborgs gamle kulturinstitution er en integreret del af Vestbadet og dermed placeret blot 1 km fra rådhuset.

Den er velegnet til alle former for fest, hvad enten du inviterer til 40-års fødselsdag, barnedåb, konfirmation eller børnefødselsdag. Rammerne er også perfekte til forenings- og virksomhedsarrangementer.

Der er borde, stole og service til 40-45 personer, men caféen er indrettet, så I også sagtens blot kan være fx 20 personer, uden at den dermed virker for stor. Der er fast bar, køleskab, industriovn, to kogeplader og to toiletter, og I vælger selv om I medbringer og forbereder maden i køkkenet, eller om I får maden leveret. Umiddelbart udenfor caféen finder I en stor, hævet terrasse med borde og stole, som er til fri afbenyttelse ved caféleje. Her har I også mulighed for at opsætte egen pavillon og for eksempel terrassevarmere.

Priser for caféleje inkl. forbrug

Pris

Mandag til Torsdag

1200,- kr. pr. dag

Fredag til Søndag

1700,- kr. pr. dag

Lejer du caféen i forbindelse med saunagus, er prisen på caféleje 1000,- kr.

Det er muligt at vælge slutrengøring til 300,- kr. på hverdage og 500,- kr. i weekenden.

Tillæg på 400,- kr. pr. dag såfremt man har brug for caféen dagen før/dagen efter leje (i saunagus-sæsonen skal caféen være rengjort senest søndag kl. 16.00). 

Har du brug for hjælp til din fest for eksempel med servering og afrydning, har vi ungarbejdere til dette.